Chrysillis

Ken Denning har signeret dette tryk, som er en del af et begrænsede oplag, fremstillet ifb. med bogen "25 højskolesange", udgivet i 2018. ISBN: 978-87-89912-14-1

50 x 70 cm. kunsttryk fra 2018 - trykt i et yderst begrænset oplag

Giclée-trykte kunsttryk trykt med 12 separate lysægte pigmentfarver, som giver de helt klare farver og nuancer, som holder sig i mange årtier uden at blegne. Trykkene er en del af en serie af kunsttryk, som alle vises i Ken Denning og Jesper Buhls bog, "25 højskolesange" som også kan købes hos os.

Bemærk, at miljøbilledet med møblerne, er genereret med kunstig intelligens (AI). Det er udelukkende illustrativt og vejledende og er skabt for at give et indtryk af kunstværket i en stue. Farver, detaljer og komposition kan derfor variere en fra det originale motiv.

------------

"Chrysillis" er en sang skrevet som af Thomas Kingo . Den er mest kendt på sin sangform med melodi der findes i "Allerhand Oden und Lieder" fra 1636. På sin oprindelige digtform er "Chrysillis" på 16 vers, men på sangform er den kun på to vers.

"Chrysillis" er et digt, der er dybt forankret i kristen teologi, men som også har en universel appel. Den handler om sjælens længsel efter den himmelske verden og den tro, der bærer mennesker gennem livets prøvelser.

Sangen er bygget op over en række billeder, som sammen skaber et poetisk og vemodigt udtryk. Den formidler en følelse af, at den jordiske tilværelse er en forberedelse til et evigt liv, og at det er troen, der forbinder de to verdener.

Kingo er i eftertiden blevet hyldet for sine digteriske evner,
fx af Piet Hein i følgende lille gruk:

Mangen digter hertillands
er en spurv i tranedans,
men salmisten Thomas Kingo
er blandt spurve en flamingo.

Her følger sang og tekst. Tryk på linket og hør sangen.:
Chrysillis
Thomas Kingo

Chrysillis, du mit verdens guld,
min en' og ønskeskat,
mit lys i lykkens nat,
kom nærmere hid, o hjerte huld,
og læg dit øre til,
jeg for dig sjunge vil.
Lykkens sang,
lykkens gang
vil jeg vise uden fejl,
hvor du mig,
jeg og dig
skue må som i et spejl.
Solen skal ikke nå
de Vestervande blå,
ej hænge lysen lok
på stjerneflok,
før jeg, Chrysillis, har
gjort det for verden bar,
hvor højt jeg elsker dig
bestandelig.

Du mindes vel den aftenstund,
jeg dig ved hånden fik
og ene hos dig gik.
Endog af månens røde mund
udblæste kuld og vind,
dog blussed frit sit sind.
Aftnens tvang
var ej lang,
time var som øjeblik;
tiden flød,
talen brød
begge hjerters skjulte nik.
Da blev den dulgte glød
oppustet klar og rød,
indtil vort hjerte-blod
i lue stod.
Da bandtes venskabs-bånd,
da raktes mund og hånd,
godnat tog hver da glad
og skiltes ad.